NEW

NEW

Workshop: Vision board - Nærvær og forbundethed // 17. februar 2026
No reviews
Available in
Hvornår: Tirsdag d. 17. februar 2026, kl. 19-20:30
Hvor: Kartotek Copenhagen, Classensgade 45, 2100 København Ø
Hvem: Workshoppen er for alle interesserede
Pris: 325 kr. inkl. kaffe, te og sødt samt materialer til brug for workshoppen
Kom og vær med til en kreativ og nærværende workshop, hvor du skaber et personligt vision board, der hjælper dig med at finde retning, ro og forbundethed i det kommende år - til dig selv, til dine drømme og længsler og til dem, du holder af.
Et vision board er en visuel collage af billeder, ord og farver, som tydeliggør det, der er vigtigt for dig netop nu. Det kan støtte dig i at holde fokus, træffe mere bevidste valg og vende tilbage til det, du gerne vil give plads til, når hverdagen tager over. Dit færdige vision board bliver en daglig, sanselig påmindelse om din retning og dine intentioner.
Under workshoppen guider jeg dig nænsomt gennem processen - fra at afklare dine intentioner til at vælge ord, symboler og billeder, der giver genklang i dig, og samle det hele i et meningsfuldt board. Du behøver hverken være kreativ eller “god til at lave collager”; arbejdet handler ikke om æstetik, men om at lytte indad og give form til det, du mærker.
Workshoppen er en invitation til refleksion, fordybelse og kreativitet, så du kan gå herfra med en bedre fornemmelse af, hvad du ønsker mere af i dit liv og et konkret vision board, der støtter dine mål og drømme.
Underviser: Julie Warberg, psykolog og indehaver af Kartotek Copenhagen. Julie har mange års erfaring med journaling og har en kæmpe passion for alt kreativt med papir, farver, saks, lim, penne mm.
Jeg glæder mig til at se dig!
Afbud senest 5 dage før. Ved afbud senere refunderes prisen ikke.
Der er plads til 8 deltagere.